Lokation
Brøndby Stadion
Holdånd med målet for øje - VIP-skybokse og loger med udsigt til den ikoniske bane.
Brøndby Stadion - pløjemarken, der i 1965 blev til et moderne og stærkt velbesøgt fodboldstadion - giver garanti for en særlig oplevelse. Fodboldklubben har længe været et tophold i den danske liga og har markeret sig i europæiske turneringer gennem tiden. Klubben har desuden haft legenden Michael Laudrup på holdkortet, inden han blev solgt til udlandet og skabte sig en imponerende karriere.
Med udsigt til Brøndbys ikoniske fodboldbane er der rig mulighed for at ryste kollegaer sammen, tænke nye tanker eller sætte fokus på innovation. Brøndby Stadion råder over flere lokaler til formålet, hvor man blandt andet kan booke Masterclass Loungen, Legende Logen eller en VIP-skybox. Med en kapacitet på op til 600 deltagere i et plenumlokale er der adskillige muligheder for at afvikle arrangementet.
Suset fra tilskuerne og de mange store følelser kan fornemmes på stadion, men man kan aldrig vide sig sikker på, hvad man finder - for måske er der sket en forbrydelse lige netop her. Om opklaringen giver sejr eller nederlag, vil tiden vise. Men ét er sikkert: Holdånden og kampgejsten bliver sat i spil.
Godt at vide
- Op til 600 deltagere i plenum - plus loger og skybokse til mindre grupper
- Udsigt til banen fra flere af lokalerne
- Nem adgang fra hele hovedstadsområdet
- Kan kombineres med rundvisning på stadion














