Personlighedstyper kontra personlighedstræk

Hvad er forskellen?

En typemodel placerer personen i en kategori eller kombination af kategorier. En trækmodel beskriver, hvor personen ligger på en eller flere skalaer. Begge er forenklinger af menneskelig variation, men de giver forskellige slags oplysninger.

Forestil dig en dimension fra mere tilbageholdende til mere udadvendt. En kategori kan fortælle, hvilken side af en grænse resultatet ligger på. En skala kan samtidig vise, om personen ligger nær midten eller langt fra den. Den forskel går let tabt i et bogstav eller en farve.

Model, test og rapport er tre ting

Modellen beskriver, hvilke begreber der antages at være relevante. Testen er de konkrete spørgsmål og beregninger. Rapporten er måden, resultatet formidles på. De tre skal ikke sidestilles.

Et instrument kan måle på skalaer og bagefter vise resultatet som typer. En farverapport kan rumme mere graduering, end den mundtlige introduktion giver indtryk af. Omvendt gør tal og decimaler ikke automatisk en måling præcis. Undersøg hele vejen fra svar til fortolkning.

Eksempler på forskellige tilgange

Big Five beskriver brede træk på kontinua. MBTI formidler præferencer gennem typekombinationer. Enneagrammet beskriver ni hovedmønstre, mens DISC-navnet dækker flere kommercielle instrumenter med forskellige metoder.

16Personalities bruger velkendte typekoder, men beskriver sit eget målegrundlag. Hogan og Garuda er heller ikke hver én generel mennesketypologi. Det er nødvendigt at angive det konkrete instrument, før man sammenligner resultater.

Denne oversigt forklarer forskelle i formidling og modelbrug. Den er ikke en rangliste over værktøjerne og siger ikke, at en bestemt tests anvendelse er dokumenteret, blot fordi den hører til en modelkategori.

Hvad viser forskningen?

McCrae og Costa (1989) fandt i deres undersøgelse af MBTI bedre støtte til dimensioner end klart adskilte typer. Hook m.fl. (2021) fandt blandet støtte til Enneagrammets målekvalitet og problemer med at bekræfte hele den foreslåede struktur.

Studierne illustrerer, at kategorier kan undersøges empirisk. De kan ikke overføres direkte til enhver anden profil. Ved en konkret test skal man undersøge dens egne data og ikke blot låne forskningsstatus fra en beslægtet teori.

Et centralt spørgsmål er, om en kategori tilføjer relevant information, eller om den primært er en pædagogisk sammenfatning. I det sidste tilfælde bør den også præsenteres sådan.

Hvad kan en type hjælpe med?

Et kort begreb kan gøre en samtale lettere at begynde. Deltagere kan få ord for forskelle i tempo, forberedelse eller kommunikation. Men en nem indgang er ikke nødvendigvis en god afsluttende forklaring.

Brug derfor typen til at åbne for konkrete spørgsmål. Hvilke oplysninger har personen brug for? Hvornår ændrer præferencen sig? Hvilke situationer passer ikke til beskrivelsen? Dialogen bør kunne rumme, at mennesker med samme mærkat handler forskelligt.

Fire spørgsmål før valg af profil

Hvad vil I vide?

Skeln mellem selvindsigt, udvikling og udvælgelse. En model, der gør en workshop forståelig, er ikke automatisk egnet til at sammenligne kandidaters jobpotentiale. Formålet skal komme før valget af rapport.

Hvordan dannes resultatet?

Spørg, om skalaerne sammenlignes med en normgruppe eller med personens egne øvrige svar. En rangordning inden for én profil kan ikke uden videre sammenlignes med en anden persons rangordning.

Hvad betyder grænserne?

Undersøg, hvad der sker nær en kategoriændring. To personer tæt på hver sin side af grænsen kan ligne hinanden mere end to personer langt fra hinanden i samme kategori. Det bør fremgå af feedbacken.

Hvilken beslutning skal resultatet påvirke?

Beskriv, hvilke andre oplysninger der indgår. En personlighedsscore kan ikke alene fortælle, om en kandidat kan løse en specifik arbejdsopgave, eller om et team har den nødvendige faglige viden.

Eksempel fra praksis

Et fiktivt team bliver introduceret til fire farver. To medarbejdere får samme hovedfarve, men ønsker forskellige mødeformer. Den ene vil drøfte undervejs, den anden vil først se materialet.

I stedet for at diskutere, hvem der er forkert profileret, undersøger teamet opgaven og de konkrete behov. De aftaler kort materiale før beslutningsmøder og plads til spørgsmål undervejs. Farven bliver en indgang til dialog, mens aftalen bygger på faktiske erfaringer.

Begrænsninger og typiske fejl

Undgå at behandle en type som en undskyldning for at afbryde, undlade koordinering eller afvise udvikling. Fælles standarder for arbejdet gælder stadig. En præference kan være relevant for, hvordan personen støttes i at opfylde dem.

Undgå også at læse en trækprofil som en moralsk karakterbog. Højere er ikke generelt bedre på alle dimensioner. Job, opgave og samspil afgør, hvilke tendenser der kan være hjælpsomme eller krævende.

Måling og opfølgning

Bed om dokumentation for præcision, fortolkning og den aktuelle målgruppe. Ved sammenligninger skal man sikre, at skalaer og normer faktisk svarer til hinanden. Samme ord i to rapporter betyder ikke nødvendigvis samme måling.

Ved udvikling bør opfølgningen handle om adfærd og arbejdsresultater. Kan teamet koordinere bedre? Bliver uenighed afklaret tidligere? Et mere detaljeret typesprog er ikke i sig selv et tegn på, at samarbejdet er forbedret.

Kort FAQ

Er typer altid forkerte?

Nej. Kategorier kan være praktiske sammenfatninger. Problemet opstår, når man tillægger dem en præcision eller forklaringskraft, som data ikke understøtter. Angiv, om typen er formidling eller en dokumenteret gruppering.

Er træk stabile?

Træk kan være forholdsvis stabile og samtidig udvikle sig. En testscore indeholder desuden måleusikkerhed. En mindre scoreændring bør derfor ikke automatisk tolkes som en dyb personlighedsændring.

Hvilken model er bedst til teams?

Det afhænger af formål, deltagere og dokumentation. Undersøg også kvaliteten af feedback og opfølgning. Et enkelt sprog kan være nyttigt, men må ikke erstatte arbejdet med ansvar, opgave og konkrete hændelser.

Relaterede begreber

Læs om Big Five, DISC og ipsativ og normativ scoring. Brug oversigten til at stille bedre spørgsmål til et værktøj, før det indgår i en beslutning.