Personlighedens stabilitet og forandring

Kan personlighed ændre sig?

Personlighedstræk beskriver typiske mønstre i tanker, følelser og adfærd over tid. At et mønster er genkendeligt, betyder ikke, at personen reagerer ens i alle situationer, eller at mønstret er uforanderligt.

Spørgsmålet om forandring kræver derfor en præcisering: Taler vi om ny adfærd i bestemte situationer, en ændring i selvopfattelse eller en mere generel udvikling i et træk? Et kursus kan føre til en ny arbejdsrutine uden at ændre en bred personlighedsdimension.

To forskellige former for stabilitet

Rangordensstabilitet handler om, hvorvidt personer bevarer deres relative placering i en gruppe. En person kan fortsat være mere samvittighedsfuld end mange andre, selv om gruppens gennemsnitlige niveau ændrer sig.

Gennemsnitlig forandring handler derimod om, hvorvidt et træks niveau ændrer sig i en gruppe. Begge forhold kan være til stede samtidig. Det er derfor ikke en modsætning, når forskning beskriver personlighed som både stabil og foranderlig.

Hvad viser forskningen?

Bleidorn m.fl. (2022) samlede langtidsstudier om rangordensstabilitet og gennemsnitlig forandring. Analysen understøtter, at personlighed ikke er fuldstændig fast gennem livet. Stabilitet og udvikling skal vurderes over relevante tidsrum og med passende målinger.

Roberts m.fl. (2017) undersøgte ændringer i personlighedsmål under interventioner, overvejende i kliniske sammenhænge. Analysen viser, at trækrelaterede mål kan ændre sig. Den dokumenterer ikke, at et kort arbejdspladsforløb skaber samme ændringer.

Fælles for anvendelsen af disse resultater er behovet for at skelne mellem et samlet forskningsmønster og en sikker forudsigelse for en bestemt person. Tid, indsats, kontekst og målemetode kan have betydning for, hvad man observerer.

Hvorfor kan testresultater variere?

En testscore bygger på bestemte spørgsmål, en instruktion, et referencegrundlag og en besvarelsessituation. Ved sammenligning bør man derfor undersøge, om det faktisk er den samme måling, der er gentaget.

En forskel kan være forenelig med reel udvikling, men kan også afspejle måleusikkerhed, ændret selvforståelse eller forskellige fortolkninger af spørgsmålene. Ved selvrapport kan formålet med testen desuden påvirke, hvordan personen ønsker at fremstille sig selv.

Små udsving tæt på en grænse bør ikke uden videre fortolkes som et skift fra én mennesketype til en anden. Det gælder især, hvis en rapport oversætter en kontinuerlig score til kategorier eller farver.

Sådan kan udvikling gøres konkret

Vælg en adfærd frem for en ny identitet

“Jeg skal blive en anden type” er svært at handle på. “Jeg vil give besked, når en opgave er i risiko, før fristen overskrides” er en konkret handling. Den kan aftales, øves og følges i arbejdet.

Undersøg situationerne

Find ud af, hvornår det ønskede alternativ er lettest og sværest. En medarbejder kan eksempelvis være grundig i selvstændige opgaver, men miste overblikket ved mange afbrydelser. En ændring i arbejdsformen kan være lige så relevant som et individuelt udviklingsmål.

Skab øvelse og feedback

Aftal tilbagevendende situationer, hvor den nye handling skal afprøves. Få feedback på handlingens betydning for opgaven. Undgå at vurdere hele personen ud fra enkelte vellykkede eller vanskelige episoder.

Genbesøg det oprindelige mål

Undersøg efter en passende periode, om ændringen bliver brugt uden for øvelsen. Hvilke betingelser støtter den? Hvad står i vejen? Et nyt testresultat kan eventuelt supplere, men bør ikke være det eneste tegn på udvikling.

Eksempel fra praksis

En fiktiv leder med en tilbageholdende stil ønsker at deltage tydeligere i ledermøder. Målet bliver ikke at blive ekstrovert. Hun forbereder én væsentlig vurdering og ét spørgsmål til hvert møde og aftaler med mødelederen, at der er plads til bidraget.

Efter en prøveperiode ser de på, om relevant viden er kommet frem tidligere, og om hun oplever større sikkerhed i opgaven. De behøver ikke dokumentere en ændret personlighed for at kunne vurdere, at arbejdsadfærden har udviklet sig.

Begrænsninger og typiske fejl

En personprofil bør ikke bruges som et argument for, at en medarbejder aldrig kan lære en færdighed. Den bør heller ikke bruges til at love, at alle kan ændre enhver tendens hurtigt. Begge konklusioner går videre end en enkelt måling kan bære.

Udviklingsarbejde skal desuden respektere opgaven og personens forudsætninger. Hvis et miljø kræver vedvarende handlinger, som er stærkt belastende for personen, bør man også undersøge arbejdets organisering og pasform frem for kun at kræve mere tilpasning.

Måling og opfølgning

Definér på forhånd, om I vil måle adfærd, oplevelse eller træk. Brug sammenlignelige observationer og en relevant tidsperiode. Hvis en test gentages, skal den konkrete versions vejledning om fortolkning og gentagen brug følges.

Sammenhold data med personens egne erfaringer og relevante arbejdsresultater. En tilsyneladende forbedring kan være begrænset til én situation. En stabil score kan omvendt godt være forenelig med, at personen har lært en værdifuld ny måde at handle på.

Kort FAQ

Er personligheden fast efter ungdommen?

Nej, det er for kategorisk. Forskningen viser både stabilitet og forandring gennem livet. Det betyder dog ikke, at man kan forudsige retning og størrelse af ændringer hos en bestemt voksen.

Betyder en anden profil, at den første var forkert?

Ikke nødvendigvis. Undersøg først instrument, besvarelsesbetingelser, måleusikkerhed og tidsforløb. To forskellige modeller kan desuden vise forskellige sider af personen og bør ikke sammenlignes, som om de brugte samme skala.

Skal man genteste efter en workshop?

Kun hvis det giver faglig mening for formålet og instrumentet. Til opfølgning på nye samarbejdsaftaler er konkrete hændelser og observationer ofte mere direkte relevante end en ny bred personlighedsmåling.

Relaterede begreber og hjælp i praksis

Læs om Big Five, reliabilitet og måleusikkerhed og responsbias. I en teamworkshop kan profiler bruges som afsæt for konkrete udviklingsaftaler frem for faste etiketter.